-
Stort diskotek i udkanten af byen. Det ligger før Canazei, når du kommer fra Campitello, og fra Canazei er der små 2 km. Man kan ofte få lov at køre gratis ud/hjem med en lille minibus fra Oooh du lieber Augustin, idet stederne har samme ejer. Deodat er stort, og de spiller dansemusik, så det gør noget. Det kan være sjovt, når der er mange mennesker – men er der ikke så mange, virker stedet meget tomt. Som det eneste sted i byen skal der betales entre for at komme ind. Ydermere er der som regel en aften om ugen, hvor stedet præges af meget letpåklædte damer, der danser på scenen…
-
Ikke at forglemme! Det er en rigtig hyggelig pianobar med god stemning, lækkert enterieur, Et sted man har lyst til at komme igen og igen – enten for at nyde en de gode drinks, musikken eller kigge på en pæn bartender…. Et sted, hvor publikummet ikke er de helt unge, men hvor der er plads til alle. Super sted! Prøv især deres snusmaskine….
-
Kendt af mange – men stedet fik i december 1998 nyt liv under navnet Oooh du lieber Augustin.
-
En hyggelig lille kælder med ”gang i den”. Tit kan der opleves en musiker med guitar i hænderne og god rusten stemme, som får alle til at rokke med. Der kan være lidt overfyldt, men stemningen plejer at være rigtig god.
-
Stort sted i byen, som både bruges til afterski, dansested mm. Stedet blev komplet renoveret i efteråret 1998, og det står i dag meget flot frem. Det bærer præg af den gamle stil, under hvilket huset i sin tid blev bygget. Det blev brugt som beskyttelseskælder/bunker af Tyskerne under 2. verdenskrig, og de havde indtaget hele huset – det store hotel Dolomiti.
Det er et godt sted at give sig hen, når der skal ske noget om aftenen. Der er musik, der bliver ofte danset – og der kommer mange folk. Der er mulighed for at "slå søm i", hvis man er til konkurrencer! En ulempe er, at der hænger tv-skærme overalt + en storskærm. Og der bliver oftest vist bilsammenstød af forskellig art…. Barens personale er Augusto og Claudio, der ejer stedet + diverse piger, der ikke har ret meget tøj på, og som ikke må betjene kasseapparatet.
-
I februar 2008 åbnede et nyt sted i Canazei. Et sted som virkelig har manglet og soom uden tvivl kan lokke masser af unge mennesker til, at komme til Canazei mere end en gang. Stedet hedder Paradis og er virkelig et godt sted, hvis man kan lide afterski, som afterski er ment. Ikke noget med at sidde stille roligt for at småsludre. Næh her er der stripperstang (har dog ikke set nogen strippe til længere end skiundertøjet....), dans på baren, Flügel og masser af gang i den.
-
Som der blev beskrevet, da vi fortalte om restauranten på selv samme sted, da er det et besøg værd. Og et sted hvor man bliver hængende pga. den gode stemning og de kugleskøre værter. På Rosengarten er der liv og glade dage – uanset tidspunktet – og ikke mindst når klokken bliver over 21.00. Prøv en "Rosengarten Special", Grolla eller en af de mange gode grappaer, som huset råder over. I løbet af vinteren kommer der tit en gammel skibums eller tre forbi, bliver et par uger og arbejder i baren. Så du kan sikkert løbe ind i dansk personale i løbet af vinteren.
-
Godt sted, som er den perfekte blanding af en bar og et diskotek. Der er en DJ, som spiller musik, der får alle ud på dansegulvet. Og det er et rigtig hyggeligt rum, man befinder sig i. Der er masser af borde, så alle kan sidde ned og snakke, når de ikke er på dansegulvet. Og der serveres gode drinks og store fadøl – og stemningen er gerne i top. Ofte kan det være en god ide at gå herned i stedet for Oooh du lieber Augustin, idet der som regel er flere mennesker hernede. Eller i hvert fald; de syner af flere, fordi det ikke er så stort et sted. Og det giver en god stemning.
Der har gennem de senere år været en del snak om, at stedet skulle lukke, idet skiskolen ville inddrage lokalet til deres egen skiudlejning. (Skiskolen ligger i samme hus) – men så vidt vides, har der kun været tale om snak, og mon ikke Speck Keller får lov til at overleve? Vi er nogle, der håber….